BESØG
08 - Handicappede på Jenle

Handicappede på Jenle!
Aakjærselskabet har fået udvidet Jenles Museumscafé med 1. sal. Aakjærselskabet har fået midler fra følgende fonde og organisationer: Skive Kommune, LAG, Spar Nord Fonden (Aalborg), Spar Midt Vest Fonden (Jebjerg), Spar Vest Fonden (Skive), Færch Fonden, Jubilæumsfonden af 12.08.73, Naturstyrelsen, Anonym giver, XL-byg Skive, Vanførefonden, Bevica og Aakjærselskabet.

I forbindelse med ombygningen har vi bestræbt os på, at gøre Jenles Museum og Museumscafé, så handicapvenlig som muligt. Der er bl.a. installeret en personlift, så handicappede kan komme på 1. sal. Parkeringspladsen foran Jenle er indrettet til handicapbusser, men også turbusser med gangbesværede kan sætte besøgende af lige foran Museets hoveddøren. Indgangspartiet er jævnet ud, så kørestole o.l. har let adgang til Jenles Butik og billetkøb.
Naturen omkring Jenle.
Den utrolig flotte natur omkring Jenle besøges af 30.000 om året. Aakjærselskabet vil arbejde på, at handicappede kan komme rundt i dele af haven og naturen. Der er indrettet toiletter til handicappede udendørs, der er åbne i sommersæsonen.
Hovedbygningen.
Desværre er det ikke muligt for handicappede, at se Hovedbygningens indre. Men denne oplevelse vil vi lave digitalt - kun for handicappede, så de kan få oplevelse med!
Prisen for handicappede.
I sommerperioden får handicappede 35,- kr. i rabat - præcis som alle andre, der ikke kan eller vil på rundvisning i Hovedbygningen!