JENLE

STØT OS - BLIV MEDLEM AF DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB - TRYK HER
Dato:
04-09-2010

Uge nummer:
35
Søg her!!


FORRIGE SIDE

FORSIDE

JENLE

BESØG

ARRANGEMENTER

ÅRSTAL

FOTO-GOOGLE

FOREDRAG

SKOLETJENESTE

INFORMATION

e-BUTIK

FOTOALBUM

LINK

SØG & SURF

KONTAKT


ARRANGEMENTER
Arrangementer 2007




NYHED - ved aftenarrangementer

Ved aftenarrangementer kan man nu komme på rundvisning inden arrangementet begynder. Man er velkommen til at tage madkurven med og nyde den i Laden eller Haven. Drikkevarer kan købes i Jenles Café.

Pris for rundvisning er 50,00 pr. prs. - Medlemsbilletter kan også benyttes!

Inden arrangementet kan du komme på

AFTENRUNDVISNING

17:00 - 17:45 - 18:30 - 50,00 kr.




25. april - Generalforsamling

Generalforsamlingen afholdes i Jenles Forsamlingshus klokken 19:30.
Aakjærselskabets generalforsamlingen er kun for medlemmer!

Generalforsamlingen afholdes på Nanna og Jeppe Aakjærs bryllupsdag.
Efter den ordinære generalforsamling bliver der vist film om Jeppe Aakjær og Per Odgaard, Tastum. Filmen bliver kommenteret af arkivar, Niels Mortensen, Skive Byhistoriske arkiv.




31. maj: Morsø Koncertkor
v. dirigent, Henrik Svane.




Morsø Koncertkor er dannet i 1992 ved fusion af to tidligere kor på Mors. Det tæller i dag ca. 30 medlemmer, som til daglig har alle mulige forskellige håndteringer. Torsdag aften er de enige om at dyrke korsang, så godt og flot som muligt. I navnet ligger, at hensigten med samværet ikke bare er denne aftens oplevelse, men at resultatet af prøveanstrengelserne så vidt muligt skal vises for andre ved en opførelse.



Morsø Koncertkor gæster Jenle torsdag d.31.maj med en nøje udvalgt buket danske sange og satser af både ældre og nyere dato, naturligvis også nogle af Aakjærs tekster, dels som fællessange.

Morsø Koncertkor er dannet i 1992 ved fusion af to tidligere kor på Mors. Det tæller i dag ca. 35 medlemmer, som til daglig har alle mulige forskellige slags håndteringer. Torsdag aften er de enige om at dyrke korsang, så godt od flot som muligt. I navnet ligger, at hensigten med samværet ikke bare er denne aftens oplevelse, men at resultaterne af prøveanstrengelserne så vidt muligt skal vises for andre ved en opførelse.

I tidens løb er det blevet til adskillige koncerter, bl.a. ”Elverskud” og ”Korsfarerne”, - begge af Niels W.Gade. Af Ivan Høiberg (korets dirigent gennem 9 år): ”Messe i traditionel stil”, udsat for kor, solister og klaver, opført ved to lejligheder. Uddrag af J.S.Bach´s ”Johannespassion”. Hertil kommer en række forårs- og julekoncerter, hvoraf flere i samarbejde med ”Det jyske Ensemble”.

Dette samarbejde med deltagelse af yderligere tre kor – resulterede i forsommeren1999 i tre opførelser af Johs. Brahms´ ”Ein deutsches Requiem”, under ledelse af Søren K. Hansen. September 2003 var koret med i et lignende stor-projekt med deltagelse af amatører og professionelle – sangere og musikere fra to amter, nemlig tre opførelser af Verdi´s ”Requiem” med Flemming Vistisen på podiet. Men koret optræder også gerne til uhøjtidelige lejligheder, som f.eks. ”En søndag på Plænen”, Nykøbing 2006, samt på lokale ældrehjem til et par muntre stunder.

Korets musikalske leder og dirigent har siden maj 2005 været Henrik Svane. Han er en særdeles dynamisk person med et farverigt virke bag sig. Afsættet er stedse sang og musik, men han har også været folketingspolitiker og indvandrerordfører for det Radikale Venstre 97-01. Som skolemand har han oprettet flere musikskoler samt Den sønderjyske Højskole for musik og Teater, som han ledede fra 1984 til 1991, og han har været tilrettelægger af en lang række sang- og musikudsendelser i radio og TV. Han har været kordirigent/instruktør for en række kendte kor, bl.a. Jysk akademisk kor og kammerkoret ”Audite”. Bosat i Thisted er han nu dirigent for ”Nordvestkoret”, ”Nordvestjysk koncertkor” samt Morsø koncertkor.

Ved koncerten på Jenle skal vi høre Otto Mortensens arrangementer af danske folkeviser (komponisten til Thøger Larsens ”Du danske sommer, jeg elsker dig”), Svend S. Schulz´s to intenst smukke satser ”Yndigt dufter Danmark i skærsommerluften” og ”Nu går midsommer ind i Danmarks stue”. Med Vagn Holmboes sats til William Heinesens tekst ”Høbjærgning ved havet” får vi også et glimt fra Færøerne, vi får svenske sange og et par engelske madrigaler, - og for fuld udblæsning: Mads Doss og ”Fo alje disse blomster, som dog er til i år”. Aakjærs digte møder vi både i korets repertoire og i fællessang.

Det er blot lidt af programmet denne aften. Vi lægger op til indslag, der kan blive smukke, uforudsigelige eller underholdende, så vi alle får en god aften med de mange smukke sange, vi kan være fælles om.





















Inden arrangementet kan du komme på

AFTENRUNDVISNING

17:00 - 17:45 - 18:30 - 50,00 kr.




7. juni: Udstilling åbner - Niels Frank
Udstillingen er åben for publikum fra 28. juni til 19. aug. kl.11 - 17


Udstillingens titel: "Duggen Dynker"

Niels Frank, Solbjerg Hedevej 51, 8355 Solbjerg, tlf. 8699 7029.
E-mail: frankborten@post.tele.dk - Web: www.niels-frank.com
Født 1946 i Ørum Sønderlyng

Uddannelse: Autodidakt.

Censurerede udstillinger :
1983, 1985 Kunstnernes Påskeudstilling, Århus.
1983, 1985 Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup
1985 Charlottenborgs Forårsudstilling, København





Separatudstillinger (fra 2000 - ):
2001 Gallery Be, University Of Arts, Nagoya,Japan,m. Finn Have.
2002 Galleri Plexus, Århus

Andre udstillinger (fra 2000 - ):
2000, 2001, 2002 Kunstmesse Herning m. Galleri Sct. Gertrud.
2000, 2002 Art Copenhagen, m Galleri Sct. Gertrud.
2001 Winds, Brande,DK, Dublin, IR, Elba, I, ( s.m. Finn Have,Steen Rasmussen DK, Riku Uedo, Japan )
2001 Workshop, University of Arts, Nagoya, Japan.
2002 Workshop, Sintautai, Litauen. Arrangør: Kulturdepartementet i Sakia,Litaun.
2002 Visual Artist on the Move: Workshop, Stettin, Fürstenwalde, Hannover, Luxembourg.
Arrangør: Kulturremisen, Brande.
Visual Artist on the Move, Kulturspinderiet, Silkeborg
2003 Galleria Finarte, Nagoya, Japan.
Expressivt Landskabsmaleri, Århus Kunstbygning.
2004 International Exhibition from Artbase Null. Arai House, Osaka, Japan
Blå Time, Værkstedsgalleriet Kunsten 17.g, Brabrand
2005 Det moderne Landskab, Galleri NB, Roskilde.
2005 International Exhibition, Art Base Null, Arai House, Osaka, Japan.
“2005” Dansk-Polsk udstilling arrangeret af Den Polske Ambassade.
Farum Kulturhus og Galery Labirynt, Krakow samt Museum of the City of Krakow.

Repræsentation, udvalgte (fra 2000 - ):
2000 Beder fritids-og ungdomsklub, farvesætning, vægmaleri.
2001 Kolt Skole. Kombibibliotek, granitstele og farvesætning
University of Arts, Nagoya, Japan.
2002 Sakia, Litaun.

Øvrige: Århus Amt, Århus Kommune, Skejby Sygehus, Ålborg Kommune, Ribe Amt, Jelling Kommune, Danske Andelskasser, Stibo Graphic (møderum).

Priser, fonde og legater (fra 2000 - ):
2001 Toyota Fonden, The Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation, Den Kongelige Danske Ambassade, Tokyo.
2003 Knud Højgaards Fond, The Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation.
Tillidshverv (fra 2000 - ):
2001-2005 Medlem af Århus Kommunes Billedkunstudvalg.
2001-2003 Medlem af bestyrelsen for Billedkunstnernes Forbund.

Bibliografi (fra 2000 - ):
2000 Weilbachs Kunstnerleksikon, bd. 9, s. 300,301, Munksgaard.
2001 Winds, s.7-21, 62, 82. Udgivet af Ringkjøbing Amt.
2001 Alle steder - ingen steder. Nitten små afsnit om en malers synsmåder. Af forfatteren
Leif Hjernøe, bogen Kunstner og Menneske s. 28 - 32, udg. Foren. Kunstnernes Hus, Århus.
2003 Katalog: LANDSKAB Fem Malere. Tekst: Kunsthistoriker Birgit Hessellund og Historiker Kai Otto von Barner. Udgivet af Foreningen Kunstnernes Hus, Århus.
2003 Årbogen Dansk Kunst, s. 212.

TV,radio:
1995 Galleri 11, DR.TV. Original Kopikunst, Århus Kunstbygning.
2003 TV2 Øst. ” Fem Malere Kulturnyt, DR.P1 ”Malersamarbejde”

Medlemskaber:
Bkf., Billedkunstnernes Forbund
Foreningen Kunstnernes Hus.
Kunstnernes Kooperative ApS



14. juni: Folkemusik - Jens Boel m.fl.
- med Aakjær i blodet!


















































Komponisten Jens Boel giver sin fortolkning af Aakjærs kendte og knap så kendte digte.
Jens bliver støttet af Lars Folmer på klaver, Henrik Høyer på guitar/sang og Kirsten Blegager på sang.
Aftenen byder også på de mere gængse melodier, fremført af det lokale kor ”Korpus”.
Koncerten bliver krydret med fællessang og oplæsning af Aakjærs digte.

Jens Boel er musiker og komponist fra Skive, og har spillet i mange forskellige sammenhænge. Udgav i 2004 CD´en ”Sange fra en Egn” , indeholdende 18 nye melodier til Aakjærs digte. CD´en ligger til salg på Jenle. Sangene har rødder i dansk vise-tradition, tilsat et stænk pop-nutid – ofte med en melankolsk stemning. Jens Boel´s sange har været præsenteret i både Danmarks Radio P4 og i TV2/midtvest.

Læs mere på Jens Boel .

Inden arrangementet kan du komme på

AFTENRUNDVISNING

17:00 - 17:45 - 18:30 - 50,00 kr.


28. juni: Litteraturaften med Marianne Jørgensen og
musik v. Ole & Hans.

Marianne er f. 1966

Er opvokset i diverse parcelhuskvarterer i Østjylland, og sidst i Ribe, studentereksamen i 1985 fra Ribe Kathedralskole, derefter Au-pair i London, sep. 1986 – feb. 1987 Kalø Sproghøjskole – fra 1988 bosat i Nordsalling.
Uddannet lærer fra Skive Sem. i 1991, gift i 1992 med Bondemanden, der er svineproducent.
Børn: Lærke f. 1993, Jeppe f. 1995 og Line f. 1996.
Fra 1998 til 2002 ansat på NHV, Nordvestjysk Handelsgymnasium, primært som dansklærer på HG og HH.
P.t. Selvvalgt eksil fra skoleverdenen. Fungerer dog som vikar på den lokale folkeskole i perioder.

Skribent på Landbrugsavisen siden 1991.
Vinder af Landbrugets Kulturfonds Novellekonkurrence i 2004, med novellen ”Tvivl”, trykt i novellesamlingen af samme navn.

Bogudgivelser:
”Tvivl – 14 fortællinger om livet på landet” antologi redigeret af Knud Sørensen, med de 14 bedste noveller fra Novellekonkurrencen. Udkom sep. 2005 på forlaget Hovedland.
”Petras Ko” og ”Signe-Maries Høne” udkom 5. okt. 2006 på Turbine Forlaget.
To børnebilledbøger skrevet i samarbejde med Line M. Iversen. De to bøger er hhv. nr. 2 og 3 i serien om ”Børneliv på Landet”, realistiske dagligdags historier fortalt for børn, om børn på landet!

”Landsby”, novellesamling, udkom 6. okt. 2006, på forlaget Hovedland.

”Mig og mine bøger”
”Jeg tror, jeg har skrevet altid. Breve, i stor stil. Jeg var ung før pc´en og mailsystemet blev indført som allemandseje, og jeg skrev mine første klummer på et gammeldags hakkebræt. Siden er udviklingen gået stærkt. Også for mig! Mine børn har vokset sig nogenlunde selvhjulpne, og jeg har fået tid til at gøre noget af det, jeg gerne vil. Jeg skriver først og fremmest for min egen skyld. Fordi jeg ikke kan lade være. Jeg elsker at skrive. Elsker min tid foran skærmen. Elsker at skabe en god historie, som jeg vælger at slette eller printe ud.

Børnebøgerne har jeg været nødt til at skrive! De er mine ”nødvendige bøger” – nemlig de bøger, jeg selv har savnet at læse op for mine egne ”bonde”- børn. Historier om hverdagsliv som det former sig for børn på landet.

Novellerne er ren bonus! De kommer til mig, som historier vi griner af ved morgenbordet, historier jeg hører i omgangskredsen, læser i avisen. Alle steder er der gode historier. Folk jeg kender, andre jeg kun har hørt om – de leverer materiale til mine skriverier, eller rettere, de leverer inspiration! Novellerne handler om folk i udkants-Danmark – om menneskene i randområderne. Herude hvor der bliver slukket for hver anden gadelygte kl. 22., og hvor Dagli´ Brugsen er eneste butik i 10 kms radius!

Lige nu arbejder jeg på flere ting. Den 4. bog i serien ”Børneliv på Landet” skal gerne være klar til efteråret. Den handler om Sigurd og hans største ønske: en traktor!

Så arbejder jeg med en ting, der gerne skal blive til en roman. Ikke tidsfastsat endnu. Det handler, ikke om død og ulykke, men om ulykkelighed, forladthed og skilsmisse. En slags samtidsroman – mere aktuel end nogensinde, synes jeg. Om alle dem der bliver kede af det. Trist historie, men ikke usand.

Noveller skriver jeg indimellem. Faktisk. Hele tiden. Nogle af dem gemmer jeg ….”

Marianne Jørgensen

OLE & HANS


Sange og viser med et glimt i øjet.
………………………………………......................

Ole & Hans er en nystartet duo, der synger og spiller danske, nordiske og enkelte andre sange og viser.
Ole Sørensen spiller guitar og Hans Vestergaard betjener violin og mandola.

Repertoiret tæller bl.a. numre af:
Arlo Guthrie, Lasse Helner, Bob Dylan, Kaj Normann Andersen, Per Dich, Evert Taube, Ralph McTell, Cornelis Wreeswijk, Ulf Lundell, John Mogensen & Benny Andersen.

Duoen lægger vægt på, at det både skal være sjovt og helst også lyde godt.

Skive Boglade vil være til stede med en bogstand.


Inden arrangementet kan du komme på

AFTENRUNDVISNING

17:00 - 17:45 - 18:30 - 50,00 kr.



12. juli: Bente Kure & Leif Ernstsen.

En af Jenles husorkestre kommer igen forbi.

Sted: Laden.
Klokken: 19.30 – ca. 22.00 (Kom i god tid - der plejer at komme mange!)
Entré: 110,00
Titel: Aakjær sange.

Bente Kure og Leif Ernstsen kommer direkte fra folkemusikfestivalen i Skagen til Jenle torsdag den 12. juli.

Arrangementet er i Laden og begynder klokken 19:30.

Flere begynder sådanne musikalske dage på "Jenle" med rundvisning klokken 17:00; 17:45; 18:30, hvorefter de spiser og hygge i Laden indtil koncerten begynder. Maden må man gerne medbringe, men kan også bestilles på Jenle 5 dage før. Caféen har åben fra 11:00 og hele dagen.

Med i bagagen har parret igen i år flere nye kompositioner og blandt andet en ny af Aakjær, som Bente Kure har skrevet til uropførelse specielt på Jenle.

Det er 5. gang de optræder ved et offentligt arrangement på Jenle. Desuden spiller de også på Jenle ved lukkede firmaarrangementer. De er kendt for altid at levere en usædvanlig spændende og stor musikalsk oplevelse.

Bente Kure og Leif Ernstsen har spillet sammen siden 1985. Både spillesteder, festivals, kursuscentre, skolebørn og foreninger har gennem årene nydt godt af de to talentfulde musikeres alsidige optræden og repertoire.

Første del af deres forestilling hedder ”Som dybest brønd”. De skriver selv, at det er ”en musikalsk forestilling, der mest via sange, men også anekdoter og uddrag fra Jeppe Aakjærs prosatekster, tegner et helhedsportræt af ’Jens Vejmands’ far.

Hvis man hører til dem, der kun kender Jeppe Aakjær som en romantisk og lyrisk hjemstavnsdigter, er her lejligheden til genkendelsens glæde, men også til at møde andre sider af ham. I år er der flere nye numre af Aakjær og den nye komposition.

Anden del af forestillingen bliver et show, hvor vise ord og sprøde kommentarer blander sig med et repertoire, der udover en del egne sange og kompositioner f.eks. rummer Afzelius, Vreeswijk og Taube.

I denne afdeling spilles der flere numre fra deres nye CD ”Den niende udsigt”, der er 8. CD. "Den niende udsigt" var nomineret til en Danish Music Award 2007!



Mere professionelle end nogensinde leverer de den helt rigtige blanding af humor og alvor - nyt og velkendt.

Der venter alle på Jenle denne aften en usædvanlig stor oplevelse.

Inden arrangementet kan du komme på

AFTENRUNDVISNING

17:00 - 17:45 - 18:30 - 50,00 kr.



5. aug.: Jenlefesten 2007.

Sted: Nordhaven.
Klokken: 13.00 - ca. 17.00
Entré: 50,00
Titel: Jenlefesten 2007.

Jenlefesten 2007 er den 27. i rækken af fester, som Aakjærselskabet har arrangeret.
Nanna og Jeppe Aakjær begyndte selv med Jenlefesterne i 1910 og ophøret med dem i 1929, da Jeppe Aakjær dør den 22. april 1930.
Rammerne var dengang ”en politisk taler, underholdning og en kulturel taler”. På Aakjærs tid kom der fra 500 til 8000 (1920) besøgende alt efter vejret. Vi kan ikke helt matche dette besøgstal, men der kommer - også afhængigt af vejret - fra 300 til 1000..

Sidste år var der rigtig mange gæster, der kom i god tid og havde picnickurven med, som de rettede an i parken, skoven og krattet inden festen.

Den politiske taler: Folketingsmedlem (RV), Poul Erik Christensen.

Poul Erik Christensen er en kendt person på egnen. Han er radikal folketingsmedlem valgt i Skivekredsen og har ordførerskaber i 'erhvervsudvalget' samt 'udvalget f. skatter og afgifter'.

Desuden er han adm. direktør for Skive Offset m.fl. og har en række tillidshverv: Bestyrelsesformand for Skive Folkeblad GS. Bestyrelsesformand for ARCO A/S. Bestyrelsesformand for VIA PRINT A/S. Tidligere bestyrelsesmedlem af og formand for Grafisk Arbejdsgiverforening. Tidligere medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings bestyrelse.

Den politiske tale: "Er dansk folkestyre ved en skillevej?"

Kommer fornyelsen af det danske folkestyre fra de nye partier, eller er det reelt de gamle partier, som skaber størst fornyelse og forandringer af samfundet?

17 nye partier har set dagens lys i de sidste 80 år. Kun tre er tilbage. Hvorfor kunne de ikke overleve i det danske folkestyre?

Er årsagen, at store dele af de nye partiers politik blev skabt som en dårlig kopi af de gamle partiers partiprogrammer og med skelen til folkestemningen. Hvem vil engagere sig i politik, hvis det kun er tilladt at mene det samme som vælgerflertallet i den seneste meningsmåling?



Den kulturelle taler: Sociologen, Henrik Dahl.

Den kulturelle tale: "Kampen om Danmarksbilledet - før og nu".

Henrik Dahl kommer med en ny bog i slutningen af august med titlen "Det usynlige Land". Selv om bogen først udkommer efter Jenlefesten, vil den være udgangspunktet for foredraget.
Bogen kommer til at handle om danmarksbeskrivelser. Den sammenligner blandt andet Herman Bang med "Den jyske Bevægelse" - som Herman Bang tog eksplicit stilling til, og som Jeppe Aakjær indgik i.

OM FOREDRAGET
"I slutningen af 1800-tallet rasede kampen om hvilket billede af Danmark, der var det mest retvisende. Jeppe Aakjær var ikke tilskuer til den kamp, men en vigtig spiller. I sit foredrag fortæller Henrik Dahl - med udgangspunkt i sin kommende bog: Det usynlige Land - om, hvordan kampen dengang hænger sammen med kampen i dag. Og om, hvad vi kan lære, hvis vi sammenligner kampene i de to tidsaldre".



EN MUSIKALSK OPLEVELSE
Der venter de besøgende ved Jenlefesten en stor musikalsk oplevelse. En af Danmarks store Wagnersangere Elisabeth Meyer-Topsøe synger til Jenlefesten i år. Vi har samtidig formået at få Det Jyske Ensemble til at levere musikken.

PROGRAM

I del:
Carl Nielsen (1865-1931): af blæserkvintet op. 43: Præludium - Tema med variationer
Giacomo Puccini (1858-1924): “O mio babbino caro" (fra Gianni Schicchi)
Giacomo Puccini: "Un bel dí vedremo" (fra Madama Butterfly)

II del:
Carl Nielsen: af blæserkvintet op. 43: Menuet
Giacomo Puccini: "Mi chiamano Mimi" (fra La Boheme)
Carl Nielsen: af „Scenemusik fra Moderen“:Tro og haab for fløjte og bratsch
To sange til tekst af Jeppe Aakjær: Sneflokkene og Stille hjerte


Operasanger: Elisabeth Meyer-Topsøe.



Elisabeth Meyer-Topsøe har optrådt på bl.a. Den Jyske Opera i Århus: Fru Ingeborg i Drot og Marsk samt hovedpartiet i Madama Butterfly. Hun har utallige gæstespil på Wiener Staatsoper, Unter den Linden og Deutsche Oper i Berlin, Thèatre Chatèlet og Theatre-des Champs -d`Elysees i Paris, operaene i Stockholm, Teatro Colòn i Buenos Aires, Rom, Verona, Trieste, Sevilla, Malaga, Bonn, Leipzig, Zûrich, Bern, Lausanne, operafestspillene i Savonlinna, Wiesbaden, Aix-en-Provence, San Diego del Compostella med flere.
Desuden har Elisabeth Meyer-Topsøe udgivet en række Cd’er med Wagner, Strauss m.fl. Hendes forbindelse til Jenle og Jeppe Aakjær er gennem besøg på stedet og ophold i studielejligheden. Desuden har hun indspillet af Cd’en, "Marken er mejet", med danske sange indspillet i 2003 og hvorpå der findes 7 Aakjærsange.
Elisabeth Meyer-Topsøe har modtaget en række priser, herunder - som den første sanger - den fornemme svenske pris Birgit Nilsson-prisen i 1998. Birgit Nilsson har været Elisabeth Meyer-Topsøes sanglærer specielt i forbindelse med de store Wagnerpartier. Den 3. juli 2006 sang hun mindekoncert for Birgit Nilsson i Båstad i Sverige.
I foråret 2006 var Elisabeth Meyer-Topsøe gæstesolist på Det kongelige Teater, som Wellgunde i Wagners Ragnarok. Ragnarok er den sidste af de fire operaværker, der udgør Nibelungens Ring.

Inden Jenlefesten kan du komme på

RUNDVISNING

10:00 - 11:30 hvert 15. min. - 50,00 kr.



Skive Boglade vil være til stede med en bogstand.


16. aug.: Jazzaften m. Mette Rasmussens kvartet.

Den unge Kvartet er et frisk bud på nutidens danske jazzscene. Orkestrets fire medlemmer kender hinanden på kryds og tværs gennem forskellige bands og Det Jyske Musikkonservatorium, hvor de alle enten er nuværende eller tidligere studerende.

Orkestret består af Mette Rasmussen, saxofon; Aske Bode, klaver; Sisse Foged Hyllested, bas og Espen Laub von Lillienskjold, trommer.

Som initiativtager for Kvartetten står saxofonist Mette Rasmussen. Hun er opvokset i Grønning, tæt på Jenle og har i mange år været en del af egnen og omegnens kulturliv. Mette Rasmussen har bl.a. været fast medlem af Skive Big Band i 5 år under ledelse af Otto Lindum og Ole Koch Hansen.

I 2006 deltog hun i Ung Jazz konkurrencen i København, hvor hun var med til at vinde sølv med trioen SAFT.

Der ud over er hun lige hjemvendt fra et 3 måneders studieophold i New York, Brooklyn.

Alle fire medlemmer af kvartetten har sommeren over spillet med det århusianske Blood Sweat Drum’n Bass Big Band, på Jazzfestivallerne i Århus og København samt Roskilde festival med stor succes.

Koncerten på Jenle kommer til at indeholde elementer af moderne jazz med udgangspunkt i traditionerne. Repertoiret vil være egne numre samt velkendte numre, bl.a. "Solen er så rød mor".

Der er lagt op til en meget spændende aften med jazzmusik.

Inden arrangementet kan du komme på

AFTENRUNDVISNING

17:00 - 17:45 - 18:30 - 50,00 kr.


1. sept.: Litteraturdag på Jenle -
Susanne Brøgger, Knud Sørensen og Anders Thyrring Andersen.


En hel dag på Jenle med masser af inspiration og oplevelser for kun 225,00 kr. pr. person (excl. drikkevarer)

Den 1. september afholder Aakjærselskabet og Limfjordsegnens Litteratur Samvirke endnu et fælles arrangement.

Sidste år var arrangementet en kæmpesucces og vi måtte hænge de røde lygter ud! De 200 billetter sælges efter - kom først til møllen-princippet!!

Når vi har modtaget din bestilling, sender vi et girokort til dig. Du er først tilmeldt når beløbet er betalt.
Mandag den 27. august klokken 12:00 er absolut sidste frist for tilmelding.

Tilmeld dig her pr. mail Billetter til Litteraturdag

"Livet på landet?"

Landet er gudens værk, byen menneskets, mente Vergil, og blandt andre William Cowper har siden gentaget ham:

”God made the country, and man made the town”.

Denne for så vidt klassiske tankegang skærpes i dansk litteratur med det folkelige gennembrud, hvor ’landet’ – især omkring Limfjorden! – for alvor får stemme, men jo netop som ’byen’ er ved at brede sig over det hele.

Foredrag af

Suzanne Brøgger
Knud Sørensen
og Anders Thyrring Andersen

Rundvisninger på Jenle. – Fællessang. – Frokost, formiddags- og eftermiddagskaffe.

Se hele arrangementet her (åbner i nyt vindue.)

Skive Boglade vil være til stede med en bogstand.


15. & 16. sept.: Jenle-festival og "Smagens Weekend"
"Den gode smags Weekend"

På Jenle har vi gennem flere år serveret produkter fra Skive-egnen. Vi ønsker at præsentere området både som et kulturelt og kilinarisk godt sted at besøge. Vi kalder det for en "kultunarisk" oplevelse!

I weekenden serverer vi frokost fra:

Pålæg fra "Adelgades Slagter" i Skive.
Tærter fra "Bageren på Aage Nielsensvej" i Skive.
Ost, mælk, smør og andre mejeriprodukter fra "Thise Mejeri".
Frugt fra "Dalgaards Frugtplantage"

DRIKKEVARER Øl fra "Fur Bryghus".
Øl og vand fra "Hancock Bryggerierne".
Og så serverer vi frisk økologisk Jenle-kaffe.

DAGENS PROGRAM + PRISER:
Lørdag:
11:00 åbner for rundvisning - pris 50 kr. Museet gratis.
11:30 - 13:00 frokost - 50 kr. + rundvisning i alt 60 kr. Frokosten skal bestilles senest torsdag 13. sept.
13:00 - 14:30 underholdning ved Morsø Spillemænd + fællessang - gratis.
14:30 - 15:30 kaffe - 30 kr. + rundvisning i alt 50 kr.
15:30 - 16:00 underholdning ved Morsø Spillemænd gratis.
16:15 Sidste hold på rundvisning.
17:00 arrangementet lukker.

Samlet pris: frokost - rundvisning - underholdning - kaffe - 80,00 kr.

DAGENS PROGRAM + PRISER:
Søndag:
11:00 åbner for rundvisning - pris 50 kr. Museet gratis.
11:30 - 13:00 frokost - 50 kr. + rundvisning i alt 60 kr. Frokosten skal bestilles senest torsdag 13. sept.
13:00 - 14:30 underholdning ved Morsø Spillemænd + fællessang - gratis.
14:30 - 15:30 kaffe - 30 kr. + rundvisning i alt 50 kr.
14:30 - 15:30 Hans Frederiksen læser Aakjær.
15:30 - 16:00 underholdning ved Morsø Spillemænd gratis.
16:15 sidste hold på rundvisning.
17:00 arrangementet lukker.

Samlet pris: frokost - rundvisning - underholdning - kaffe - 80,00 kr.

01-Arrangementer 2009

02-Jenlefesterne fra 1980

03-Årets brochure

Arrangementer 2005

Arrangementer 2006

Arrangementer 2007

Arrangementer 2008

Jenlefesterne 1907 - 1930



DMI - vejrudsigten over Jenle
Webstedet ejes af Aakjærselskabet - Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev, - CVR. 11030491
Bestil rundvisning, smørrebrød ol. for selskaber samt skoler - helst på hjemmesiden her Eller på 9757 4594 - eller telefonsvarer