Kås

Der er ikke offentlig adgang til gården, men det er tilladt at følge vejen forbi gården ud til stranden. En vandretur langs stranden rundt om halvøen er bestemt anbefalelsesværdig.

Halvøen Kås er lige som herregården fredet. Landskabet er en blanding af gamle morænebakker og hævet havbund. Geologer kan skelne aflejringer efter hele tre istider i kystklinten ved Kås Hoved. I stenalderhavets tid var Kås blot en lille samling øer i den daværende Limfjord. At de har været beboet dengang, vidner 18 lave gravhøje om.

På strandvoldene findes den meget sjældne og fredede strandhornskulpe, der er en gulblomstret slægtning til valmuen. Fra stranden kan man se egeskoven, der er et af de bedste bud på en urskov i Danmark. Den har fået lov til at udvikle sig næsten uden indgriben. I tidens løb er der kun foretaget lidt hugst i skoven, f.eks. til gårdens bindingsværksstald. Skoven er i dag et meget benyttet forskningsområde, fordi der er organismer, som kun findes i ældgamle skove; bl.a. huser egetræernes bark ikke mindre end 110 lavarter. Herregården Kås hører til landets gamle herregårde med historiske oplysninger helt tilbage til Erik Menveds tid omkring 1300. Ejeren dengang hed Jens Nielsen, og hans efterkommere tog navnet Kaas efter gården. I 1534 blev gården brændt ned af Skipper Clements bondehær. Den daværende ejer blev to år senere anklaget for at have stået i ledtog med oprørerne og blev henrettet i Viborg.

Efter nedbrændingen blev gården flyttet lidt længere mod vest til den nuværende placering. 100 år senere blev der igen bygget nyt. En sandstenstavle over indgangen meddeler nemlig, at bygningen er opført 1635 af Niels Krag. Han havde været øverste sekretær i Danske Kancelli og var i en række år landsdommer i Viborg. Da hovedbygning blev opført, var den forsynet med et tårn, der blev nedrevet igen omkring 1700. Til gengæld blev det nuværende indgangsparti føjet til midt i 1700-tallet, og samtidig kom der ny vestfløj og ladegård.

Kaas var fra gammel tid en udpræget studegård. I slutningen af 1700-tallet blev de fleste af fæstegårdene solgt, og i 1950'erne blev ca. 140 tdr. land afhændet til udstykning. Da gården i 1955 blev solgt til tobaksgrosserer Ernst Færch, Holstebro, bestod hovedparten af de tilhørende arealer af hede, sø og skov.