Jungetgård

Han havde tidligere forstrakt kongen med mursten, og de blev betalt tilbage i 1548, da Chr. III gav lensmanden på Aalborghus ordre til at udlevere et tilsvarende antal sten. Kongebrevet kan så at sige betragtes som de nuværende bygningers fødselsattest.

Hovedbygningen med kamtakkede gavle er en vinkelbygning opført på kampestenssokkel. De to fløje ligger skævt i forhold til verdenshjørnerne, men traditionelt omtales de som sydfløjen og østfløjen. Bedst bevaret er det søndre hus, der ud mod voldgraven har mur af munkesten med spor efter karnapper, mens muren ind til gården er af bindingsværk. Op ad spærremuren, der har spor efter en vægtergang, har der ligget en bygning, vist fra 1700-tallet. Den blev dog nedrevet igen i 1924.

Herman Skeel havde i sin ungdom studeret ved udenlandske universiteter, og i 1552 blev han udnævnt til landsdommer i Nørrejylland. Da han døde i 1555, blev den nyopførte Jungetgård overtaget af hans søn Albret Skeel, der havde et meget iltert sind. Han blev i 1609 henrettet i Horsens, fordi han havde stukket en mand ned under en retssag i Viborg.

1634-72 ejede Hans Steensen Bille Jungetgård, der på hans tid nåede sin største udstrækning. I alt 530 tdr. hartkorn børndergods hørte til, mens selve hovedgårdens hartkorn var på 48 tdr. I 1660'erne var Jungetgård den herregård, der havde den største besætning i det dengang nye Viborg amt. I 1909 blev Jungetgård solgt til udstykning, og de store avlsbygninger blev revet ned. Tilbage blev kun ca. 50 tdr. land.