Jættestuen

Der kendes op mod 27 jættestuer eller tomter efter sådanne i Salling, men kun jættestuen i Ginderup er både bevaret, fredet og åben for adgang. Diameteren af højen er ca. 25 m. Denne storstengrav blev undersøgt og restaureret af Nationalmuseet i 1910. Ved udgravningen fandt man i gravkammeret tyknakkede flintøkser samt nogle ravperler. Over kammeret fandtes et lerkar. Kammeret måler ca. 2 x 3 m og er nærmest pæreformet i grundplanen. I formen minder kammer og gang om den foregående tids dyssekamre. Den over 3 m lange, lave gang fører ind til kammerets smalle østende.

Jættestuerne er bygget som gravkamre, hvor de døde fra de tidlige bondesamfund i stenalderen blev stedt til hvile. Helt op til 100 døde har man kunne finde i en jættestue. Derfor har man også troet, at der var tale om en fællesgrav for en hel landsby. Af samme grund har man også ment, at jættestuetiden var et samfund uden større klasseforskel. Enkelte steder mener man imidlertid at kunne spore de første begravelser ved en opdeling af gravkammeret med mindre sten, så måske har de fra starten kun været tiltænkt nogle få døde.

Det er karakteristisk, at man kun sjældent finder hele skeletter i jættestuer. Det er blevet forklaret med, at man ved nye begravelser ryddede de ældre lig væk. Det kan måske også betyde, at jættestuerne har fungeret som benhuse. I så fald er knoglerne blevet renset forinden, måske ved fuglenes hjælp, som det kendes andre steder på kloden.