Bredhøj

Højden er til gengæld under 2 m, og på højens top er der en ganske betydelig, rund flade med en diameter på omkring 36 m. Bredhøj og nogle få andre høje i Danmark med samme betydelige størrelse og form er blevet benævnt dansehøje. Omkring højfoden skal der tidligere have været en kreds af randsten, som dog for længst er fjernet. Det antages, at højen stammer fra bronzealderen.

Et par hundrede meter nord for Bredhøj ligger et smukt hedeareal med flere velbevarede gravhøje. Knap 1,5 km sydvest for Bredhøj har Skive Museum udgravet et hus fra bronzealderen. Det 22 m lange hus har været usædvanligt indrettet med to meget store lerkar anbragt symmetrisk i midten af huset og med bunden nedgravet i gulvet.