Skive by

Hvor Skive å udmunder i Skive fjord, blev der i middelalderen - omkr. 1200 - anlagt en kongelig borg, der fik navnet Skivehus. Borgen skulle beskytte vadestedet over åen, hvor rejsende til og fra Salling og Mors måtte passere. Ved dette trafikale knudepunkt, hvor Salling og Fjends mødes, opstod Skive som et lille bysamfund, der efterhånden bredte sig på den stejle skråning vest for borgen. Meget passende er byvåbnet da også forsynet med en bro. Af det oprindelige borganlæg Skivehus er kun kælderen ud mod åen bevaret. Fra herregårdstiden stammer stueetagen mod åen og sidefløjen mod syd, opført i bindingsværk 1719. Siden 1790'erne er stedet blevet omtalt som Gl. Skivehus, fordi avlsgården dengang blev flyttet til Odgårdsvej og fik benævnelsen Ny Skivehus. Den blev solgt i 1806 sammen med det meste af jorden.

I 1893 blev den nordlige del af østfløjen ombygget til en nyklassicistisk herskabsvilla. Da Gl. Skivehus blev hotel i 1929, opførtes en toetagers rødstensbygning, og i 1965 en tilsvarende bygning i hvide sten.



Historisk oversigt
Hvornår Skive blev købstad, vides ikke, men den 15. august 1326 blev byens købstadrettigheder bekræftet, og den dato er siden regnet som byens fødselsdag. Den militære funktion forsvandt efterhånden fra Skivehus, og derefter kom borgen til at fungere som centrum for administrationen af det ret omfattende krongods i Salling om som bolig for kongens lensmand. Skive var ikke nogen stor og velhavende by. Fra 1630'erne ramtes byen af tilbagegang som følge af Christian IV's krigseventyr. Forholdene blev ikke bedre af, at den i 1700-tallets første halvdel gentagne gange blev ramt af store brande. Ved århundredets midte var hele byen brændt ned! Skives gode beliggenhed i et stort opland skabte vækst i 1800-tallet. Fremgangen i landbruget efter 1830 gav efterspørgsel efter varer, som Skives handlende og håndværkere kunne levere. Vækstbetingelserne blev forbedret efter åbningen af jernbanen Viborg-Struer 1864-65 og Skive havn 1869.

I årene 1880-1914 blev der anlagt 50 industrivirksomheder med mange nye arbejdspladser. I disse år blev Skives indbyggertal fordoblet hvert årti. De nye indbyggere fik boliger i en række nye kvarterer mod nord og vest. Ved indgangen til 1900-tallet var den gamle købstads grænser blevet sprængt. Efter 1. verdenskrig blev Skive ramt af en erhvervsmæssig krise.

Indbyggertallet voksede fortsat, og det gjorde byen til en arbejdsløsheds-ø. I slutningen af 1930'erne gik man i gang med et byplanarbejde, der satte gang i aktiviteterne. Kronen på værket var opførelse af en ny banegård, der blev indviet i 1962. Nye parcelhusområder skød op, og industrikvartererne syd for byen summede af liv. Her opførtes også en række uddannelsesinstitutioner, og i 1969 kunne man indvi en stor, moderne kaserne. Væksten er fortsat, og Skive har nu ca. 20.000 indbyggere.



Rundt i byen
Som den første bygning i Skive by blev rådhuset opført i to etager 1845-46. Bygningen er udformet i senklassicitisk stil med rundbuede vinduer, glatpudsede murflader og symmetrisk facade omkring et fremspringende midterparti. Arkitekten bag byggeriet var Niels Sigfred Nebelong, der er kendt for så forskellige bygningsværker som fyrtårnet i Skagen og kvindefængslet på Christianshavn.

Bag rådhuset blev der i 1903 opført en separat arrestbygning. Efter dens nedlæggelse i 1988 blev arealerne bag rådhuset omdannet til rådhushave. Her findes Mogens Møllers skulptur Skatkammeret fra 1993. I skulpturen indgår en guldbarre på et kilo. Samme kunstner lavede i 1984 Vandkunsten foran rådhuset.

Krabbesholm hed oprindelig Skovshoved, men fik derefter navn efter Iver Krabbe, der overtog gården 1554. Hans kone arvede gården efter sin far, Erik Banner til Kokkedal. Normalt antages det, at Iver Krabbe byggede den nuværende hovedfløj på et firkantet voldsted straks efter overtagelsen. Det er dog påpeget, at de gotiske murdekorationer peger på et opførelsestidspunkt tidligere i 1500-tallet. I så fald er rigsmarsk Erik Banner bygherre.

Hovedfløjen er opført af munkesten med rigelig anvendelse af granitkvadre. Det er et bredt, massivt hus i to stokværk med kælder og kamtakkede gavle. På nordvesthjørnet er der et ottekantet tårn med pyramidetag, men tidligere forsynet med et spir. Til gårdsiden er der en smal, karnapagtig udbygning, der er bygget sammen med et rundt trappetårn. På nordsiden har der været et lille tårn med "hemmeligheder" (toiletter).

De to lave sidefløje af bindingsværk har sikkert hørt til det oprindelige anlæg, men deres nuværende udseende skyldes Verner Rosenkrantz, der ejede Krabbesholm 1743-73. Fra hans tid stammer også de nuværende vinduer i hovedfløjen og den indvendige udsmykning med loftsmalerier og malede tapeter. Rosenkrantz blev 1755 amtmand over Skivehus amt og havde få år forinden købt Gl. Skivehus. Denne amtmandstid blev en glansperiode for Krabbesholm, hvor der var stor husførelse og fin selskabelighed. Da Rosenkrantz tog sin afsked som amtmand 1773, flyttede han tilbage til sin gård Willestrup på Himmerland.

Efter 1785 var de fornemme, adelige godsejere en saga blot. Den første mere jævne proprietær var Hans Rasmussen, der blev efterfulgt af svigersønnen Jens Dalsgaard, far til maleren Christen Dalsgaard. Året før Jens Dalsgaards død i 1870 blev Skive havn anlagt på gårdens grund. Krabbesholm blev i 1906 solgt til udstykning. Bygningerne er i dag hjemsted for Krabbesholm Højskole, der flyttede hertil fra Jebjerg i 1907. Højskolen har foretaget flere moderniseringer i årenes løb.

I 1904 solgte Krabbesholm den nordligste del af skoven til Andelsforeningernes Sanatorieforening, der havde som formål at bekæmpe folkesygdommen tuberkulose. I 1905 kunne man indvi foreningens første sanatorium efter tegninger af Vilhelm og Bernhard Ingemann. Anlægget bestod af en hovedbygning med liggehaller samt diverse andre bygninger.

1942-45 blev hovedbygningen forlænget mod øst med en tuberkulosestation. Sanatorieforeningen fik midler fra andelsforeninger, der indbetalte et beløb pr. andelshaver. Ideen var fostret af andelsmanden Carl Hansen, der er hædret med en mindesten i museumsparken. Han var folketingsmand for Salling 1902-09, siden redaktør af Skive Folkeblad og en kort overgang borgmester.

Sanatoriet blev nedlagt 1958 og bygningerne solgt til Statens Åndssvageforsorg, der omdøbte stedet til Resenlund. I begyndelsen af 1980'erne overgik driften til amtet, der nedprioriterede den gamle anstalt, og i 2000 forlod de sidste beboere Resenlund. Allerede på det tidspunkt blev der arbejdet på at gøre stedet til et nyt kulturhus. Allerede nu er det hjemsted for Det jyske ensemble, men målet er at omskabe det gamle sanatorium til et kulturelt kraftcenter, hvor man også samler museerne og musikskolen.



Kirker
At en by har flere kirker, er der ikke noget usædvanligt i. Men to side om side som i Skive er lidt af et særsyn, og det har selvfølgelig sin forklaring. I 1880'erne var den gamle, romanske kirke blevet for lille til byens voksende indbyggertal, og man undersøgte mulighederne for en udvidelse. Ved disse undersøgelser dukkede der kalkmalerier op næsten alle vegne.

Kirkeministeriet var ikke i tvivl om, at de skulle afdækkes og bevares. Derved blev Vor Frue Kirke reddet fra bygningsmæssige indgreb.

Gamle skrifter kunne afsløre, at kalkmalerierne blev udført i 1522 efter ordre fra lensmanden på Skivehus. Mere end 50 figurer kigger ned på menigheden. De er istandsat flere gange, senest 1990-91. Selve kirken er fra slutningen af 1100-tallet. Senere i middelalderen er der tilføjet korforlængelse og tårn samt en korsarm mod syd og et våbenhus mod nord. Efter opførelsen af den nye kirke blev Vor Frue Kirke brugt som kapel, men i 1936 blev den igen taget i brug til gudstjeneste. Korsarmen anvendes dog fortsat som ligkapel.

Den nye kirke af røde mursten blev opført 1896-98 efter tegninger af professor Hans J. Holm. For at skabe forbindelse til byen blev den orienteret nord-syd. Altertavlen er udsmykket med malerier af August Jerndorff. En del inventar stammer fra den gamle kirke, bl.a. prædikestolen fra omkr. 1600. Den sydlige del af Skive fik i 1960 sin egen kirke i Egeris. Men Skive har haft endnu en kirke, Skt. Peders Kirke, der omtales i et testamente fra 1304. Den har sandsynligvis ligget i området mellem Vestergade og Reberbanen, hvor der i 1897 blev fundet kampesten og skeletrester.

På Kirkebakken blev Aakjærpigen i 1942 rejst til minde om digteren Jeppe Aakjær. Rejst er måske så meget sagt, eftersom hun ligger ned. For som der står på stenen med digterens egne ord:

"Jeg lægger mig i læet ved storrugens rod, jeg lytter og jeg lytter til det synger i mit blod."

Den frodige pige er lavet af billedhuggeren Anker Hoffmann.



Museer og samlinger
Skive Museum har en stor oldsagssamling fra hele egnen, bl.a. Danmarks største samlede ravfund på 13.000 perler. Man kan også se Daugbjergmanden, som i jernalderen blev begravet eller ofret i en mose i Fjends vedlagt kapper og sko af skind. Museet fortæller endvidere om egnens bondeliv, om Skives udvikling og om dagligdagen i begyndelsen af 1900-tallet. Museet rummer desuden en pæn samling fra Grønland. De tætte forbindelser mellem Skive og Grønland skyldes, at mange grønlændere med tuberkulose modtog behandling på Resenlund.
Skive Kunstmuseums samling omfatter dansk kunst fra 1900-tallet med vægt på ekspressive kunstnere som Jens Søndergaard, Asger Jorn, Svend Wiig Hansen og Per Kirkeby. Også andre betydelige kunstnere som Vilhelm Lundstrøm, Richard Mortensen og Robert Jacobsen er repræsenteret.

En specialitet i den moderne samling er nyrealismen med malerier af bl.a. Niels Strøbek, Jørgen Geisted og Carsten Svennson. Endelig må vi ikke glemme den folkekære Hans Smidth (1839-1917), der hentede motiver fra egnens folkeliv og særegne natur.



Først i Skive
Den 30. september 1902 kørte den første bil gennem Skive. Byrådet havde året før vedtaget, at bilerne i byen ikke måtte køre mere end en mil i timen.
Den 15. oktober 1906 åbnede Skives første biograf, Kosmorama. Forestillingen bød på fem film, hver på 5-6 minutters varighed.
Den 5. marts 1914 blev lærer Hjalmar Kjems valgt som Skives borgmester. Det skete ved et direkte valg blandt borgerne, og han blev dermed Danmarks første folkevalgte borgmester. Og så var han oven i købet socialdemokrat!
Den 15. juli 1915 afløste den første rutebil den gamle hestetrukne dagvogn på ruten Lihme-Skive.
Den 10. december 1924 indviedes jernbanen fra Skive til Rødding. Banen var én af de sidste, der blev anlagt i Danmark.
Den 25. juli 1948 blev det første travløb i Skive kørt. Travbanen måtte senere vige pladsen for kasernen og flytte til den nuværende placering, hvor man åbnede i 1966. Den var hjemmebane for den legendariske travhest, Tarok, der havde sin storhedstid midt i 1970'erne.
Den 11. oktober 1949 åbnede et stort frysehus med 350 bokse i Voldgade 15.
Den 10. marts 1952 blev de første fjensynsbilleder vist i Jylland. Det skete på Hotel Royal i Østergade i Skive. Uafbrudt i 20 minutter blev der sendt fra et lille TV-studie på hotellet til "kikkelytterne" i hotellets store sal.
Den 18. august 1952 blev Skive Seminarium indviet i den gamle tekniske skole på Nordbanevej. Senere er seminariet flyttet to gange.