Fiskerfartøj

Hver sommer har lauget siden 1977 afholdt intet mindre end verdensmesterskaber i sjægtesejlads. Selv om det startede som en spøg, så har begivenheden fortsat stor mediebevågenhed.

Sjægten dukkede først med sikkerhed op i Limfjorden midt i 1800-tallet, hvor den viste sig velegnet til det nye snurrevodsfiskeri. Sandsynligvis er bådtypen indført fra Sydnorge. Sjægtene var forholdsvis smalle og havde en længde af 14-22 fod. De var klinkbyggede og som regel af fyr på eg. I øvrigt var de spidsgattede og havde lange køl. Sejlføringen bestod af et rektangulært storsejl med spydstage, en fok og et topsejl på stage, der kunne sættes i let vejr. Masten blev gerne lagt ned ude på fiskepladsen, hvor man brugte årerne, når snurrevoddet skulle trækkes. Sjægten var ofte en enkelt mands ejendom, men under fiskeri med vod bestod besætningen som regel af to mand. På Fur var det dog almindeligt at bruge tre mand ombord.