Beretninger fra beboerne I.

Beretning af kunstneren Birte Mølgaard


AT VÆRE JENLE PÅ ”JENLE”
- beretning om et ophold i studielejligheden ultimo august 2005
…………………………………………………………………………

Jeg har haft den store glæde at få mulighed for at bo i de gamle stuer på ”Jenle” i de sidste dage af august 2005.
Formål : at indfange glimt af stedets atmosfære og omsætte dem til akvareller, som kan udvide sortimentet af postkort i Jenles butik.
Følgende er et forsøg på , i ord, at male nogle billeder af mine oplevelser – og måske dermed inspirere andre til at indlogere sig .


Hjemme er lige her. Morgenritual : Jeg går ud i duggen og lige imod det stærke lys . Fire kvier følger med , tæt på deres side af hegnet.
På vej ned mod fjorden bryder jeg stiens silkesnore af spindelvæv og plukker brombær . Morgenmad i et køkken med mørkegrønne døre. Tykmælk med mysli og brombær – en kulinarisk fornyelse?

Dagens struktur : 7 – 8 : tur til fjorden og morgenmad. 8-9 : læse om Jeppe Aakjær 9 – 12 : male udendørs 12- 14 . frokost , læse, måske en lur 14 – 17 eller 18 : male udendørs Aften : læse , male , høre radio, gæster.

Det er sidst på sommersæsonen, kun enkelte besøgende – et par pakker muntert madkurven ud ved et bord i haven. En gruppe har bestilt rundvisning en dag, og håndværkere er i gang med at reparere og male møllens vinger.
Ellers er her helt stille, jeg er jenle de fleste af døgnets timer - hører kun blæsten ruske og lyden af kvierne der flytter på sig bag hækken. Fred og ro til at arbejde! De første dage kan jeg finde læ i Esbens halvgemte hule , som mange besøgende nok slet ikke opdager. Så lægger vinden sig og jeg kan sætte mig ude foran og male hovedbygningen med de store træer omkring. Hvor er det dog en anderledes stemning end på de gamle fotografier hvor gården ligger helt frit i ” den rygende blæst ”.

Møllen er dækket af presenning, fordi vingerne skal males. Håndværksmaleren er så rar at pille den grønne plast af, så akvarelmaleren kan se møllen uindpakket – og sidde og arbejde med solen i det rette hjørne, sidst på eftermiddagen. Sydhaven er et andet fint motiv , vinterhaven og passagen gennem det grønne vildnis er en nydelse for øjnene. Jeg sidder og maler med Aakjærs portrætbuste i ryggen , tænker på hvad han mon ville tænke hvis han var her nu . Jeg når frem til at tænke, at han ville tænke : hvor godt at nogle stadig skønner på dette smukke sted.

Næste billede er lysningen med gravstedet og det store kig over marken mod gården. To af de røde kvier placerer sig det helt rigtige sted og skaber kontrast . Og det sidste motiv – nu er det 1. september : fra nordhaven, et kig mod den hvide låge og de gule mure bagved – en stemning som er kendt og elsket af mange som har siddet i klapstolene og hørt talerne ved Jenlefesterne i august.

Jeg pakker malegrejet sammen og går en sidste runde til brombærkrattet . Tak til Jeppe og Jenle - jeg glæder mig allerede til at bo her igen en gang i de gamle stuers hjemlige atmosfære.

Birte Mølgaard: akvarel fra stuen. Birte Mølgaard



Beretning om Vocapella på Jenle


Vocapella er en vokal jazzgruppe med fem sangere.

Vi havde fornøjelsen af at synge i Skive jazz klub mandag aften for et dejligt og oplagt koncert-publikum. Herefter kørte vi til Jenle, som vi var spændte på at se. Stedet levede flot op til forventningerne om et dansk sted i idyl. Selvom det var meget mørkt, kunne vi straks fornemme at her var et sted med historie.



Alene møllen som flot blev oplyst af billygterne gjorde det spændende. Henning var sød at vise os rundt og fortælle om stedet. Efter rundvisningen var vi simpelthen nød til at synge ”Spurven sidder stum bag kvist” og ”Anna var i Anders Kær”.

Tirsdagens første koncert var i Ølgod kl. 8.15. Så afgangen gik fra Jenle kl. 05.00 efter koldt brusebad.

Vi havde et par skolekoncerter og var tilbage igen kl., 16 her kunne vi nu begynde at se os omkring og Jeppe Aakæjrs grav og have blev besøgt. Køkkenet blev taget i flittigt brug. Det skal nævnes at Vocapella består af mange vældig mad- interesserede medlemmer, der hurtigt får ethvert sted til at dufte af olier, krydderier og lækre råvarer.

Onsdag havde vi en dejlig arbejdsdag på stedet og vores ophold i Jenle og Jylland afrundedes med en dejlig koncert i Viborg Musiksal.

Tak for denne gang. Vi håber at komme igen.

Mange hilsner

Vocapella













Til AakjærSelskabet
med tak for ophold på Jenle 20. – 27. maj 2006.

Opholdet kom i stand som en udløber af min kone Karin Bangs arbejde med Aakjærs østrigske oversættere, bogen om dem og hendes foredrag herom i fjor på Jenle.



Ankomst til studielejligheden. (Foto Leif Harritz)

Vi benyttede lejligheden til at undslippe de kommunikative bånd, e-mailene og telefonen, og kunne med fysisk håndgribelighed mærke stilheden, fraværet af civilisationslyde, forplante sig til krop og sind som ro og langsomhed. Tiden gik ikke, den krøb.

Og fornemmelsen bestyrkedes af det arbejde jeg medbragte, en redaktionel, kritisk gennemgang af den polske digter Bruno Schulz´ opus 2, ’Sanatorium under timeglasset’ som skal udkomme på dansk til efteråret, samt de indledende øvelser til et efterskrift til disse sjældne fortællinger – hvori tiden på sin vis ophæves, forvandles fra lineært forløb til vertikalt rum, fra historie til myte.



Ved studielejligheden. (Foto Leif Harritz)









Teksterne er mættede og tætte, så frisk luft måtte der til. Vi gik langvejs til fods i omegnen, ligesom vi inspicerede Skives seværdigheder, ikke mindst boghandelernes righoldige reoler med nedsatte godbidder.

Så balsamisk og helbredende var opholdet at vi med glæde gør det om næste år. Samtiden anbefalet.

Karsten Sand Iversen



Til AakjærSelskabet
- beretning om ophold på Jenle - juni 2006.
Musikpædagog Sten Høgel & operasanger Elisabeth Meyer-Topsøe.

Det er æstetiske, lyse og funktionelle rum der venter en i "Jenles" to studie-lejligheder, der er en del af hovedhuset.

Udsigten er vidunderlig fra alle boligens hvidmalede, sprossede vinduer, - om man ser ud over parken der skråner mod fjorden med den grønne pynt, ser over mod den hvide ladebygning med Nanna Aakjærs gavludsmykninger eller over den grønne plæne, der ligger mellem de de gamle stalde og vores afdeling.

Min vens soveværelse lå på førstesal, og var stort og lyst med skab og to senge, og med et lille toilet og vaskeafdeling død om dør.

Mit soveværelse var i stuen, med skrivebord og to senge, og et stort badeværelse med brus dør om dør.

Det store dejlige køkken med alle faciliteter er lækkert og har en hyggelig blanding af nyindkøbt og gammelt.

De to stuer er lyse og lette i indretningen, med to skriveborde ved hvert sit vindue og et spisebord i et ene, - det andet med lænestole og og sofafruppe i velholdt, ubestemmelig stil, som får familien Aakjærs klaver og bogreol til at stå smukt i balance.

Og så er man omgivet af utrolig hjælpsomme medarbejdere på Jenle, der spørger om det forstyrre de slår græs, om der er noget man mangler og i det hele taget gør hvad de kan, for at få en til at nyde opholdt så meget så muligt.

Hvis man skal arbejde og koncentrere sig er Jenle meget inspirerende; stilheden og skønheden, naturen og atmosfæren som åbner sig op mod den besøgende.

Lyder jeg som om jeg har tabt mit hjerte til Jenle? Ja, det har jeg vist, og så er det jo dejligt at vide, at man kan vende tilbage.
Elisabeth boede også i lejligheden i aug. 2007, hvor øvede sammen med Det Jyske Ensemble.
Foto: Martin Mydtskov


Elisabeth Meyer-Topsøe Operasanger. Web: Elisabeth Meyer-Topsøe



Misja Rasmussen & Monica Partipilo
I perioden fra medio marts til medio juni 2007 opholdte det dansk-italienske kunstnerægtepar: Misja Rasmussen & Monica Partipilo sig i Jenles studilejlighed. Monica arbejdede i et indrettet atelie på 1. sal, hvor hun fremstillede sine meget spændende voksmalerier, der er inspireret af vægmalerierne i Pompei. Til Misja blev der indrette en arbejdsplads i Laden, hvor kan kunne modellere sine figurer.
Samtidig med opholdet lavede de en lille udstilling på stedet. Udstillingen tiltrak en række medier. Her kan bl. a. nævnes DK4, TV2 Midt-Vest, JP og Skive Folkeblad.

Under sit ophold fremstillede Misja en række Aakjærfigurer. De blev meget beundret af stedets besøgende. En fondsansøgning resulterede i, at Misja skal fremstille en figur af Aakjær til opstilling i Jebjerg, hvor Aakjær bosiddende hos mejeristen Esper Andersen skrev nogle af sine mest berømte socialindignerede tekster, som digtet "Jens Vejmand" og roman "Vredens Børn".




Lejligheden var udlejet 4 uger i sommerperioden indtil august måned, hvor Elisabeth og Wilhelm Meyer-Topsøe ankom.


Aakjæreksperten Poul Jensen
Aakjæreksperten Poul Jensen, der er bosiddende på Sjælland gæstede Jenles studielejlighed i 14 dage af august.


Foredrag Sjælland


En uges retreate på Jenle
En kort omtale af en uges retreat på Jenle i uge 17, 2008
Det var med stor forventning at min mand og jeg ankom til Jenle og blev mødt af altmulig medarbejder som viste os rundt og installerede os på bedste måde.

At vi fik lov til at bo i Hovedhuset var en stor glæde og og fyldte os med ærbødighed over historiens vingesus og jeppe aakjærs liv, forfatterskab og familie og størst var naturen omkring gården og Astrup Vig, som netop i uge kulminerede med at springe ud, så så langs øjet rakte var der lysegrønne træer og Limfjorden og himlens blå.

Mit behov for at trække mig tilbage en tid kan defineres som en selvstændig psykologs behov for at udforske metoder til at formidle svært stof til klienter i behandling af traumer.

Metoden hedder: SE-terapi. Somatic Experiencing. Traumeheling.
Kropslig og psykisk balance kan genvindes efter kriser, chok og traumer.


Nedenstående er et udpluk fra SE-foreningens brochure og indgår i formidling i større eller mindre omfang.

- Overvældende oplevelser som vold, overgreb, tab, ulykker, sygdom, operationer, fald og familiære/sociale kriser påvirker kroppen og nervesystemet. Det kan hæmme vores livsudfoldelse mange år efter. Eller er livet præget af stress, angst, fobier, uro, usikkerhed, irritation og nervøsitet.

Lider du af fysiske/psykiske smerter, spændinger, træthed, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, depressionstilstande, hukommelsesvanskeligheder eller posttraumatisk stressreaktion (PTSR).

Eller er der personer eller begivenheder, som du har svært ved at slippe, så det er vanskeligt at leve dit liv mere helt og nærværende.

Det er muligt at hele følgerne af tab, kriser, chok og traumer, uanset om de er akutte eller ligger langt tilbage i tiden.

Chok og traumatiske oplevelser bliver ofte fastfrosset i organismen, hvilket får os til at reagere som om faren stadig er til stede.

Vi oplever os måske konstant på vagt eller føler os hjælpeløse og overvældede. Det påvirker vores udfoldelse og livsglæde og dermed evnen til at leve det liv, vi gerne vil. Med SE-metoden er det muligt at frigøre de instinktive reaktioner, der er fastfrosset i kroppen.

Psykologen guider en sanseproces via kroppens følte fornemmelser, som nænsomt støtter nervesystemets naturlige evne til at flytte sig fra stress til balance og mere liv.

SE-metoden er udviklet af amerikaneren Dr. Peter Levine, Ph.D i medicinsk biofysik og psykologi.

Han er i Danmark især kendt for bogen: Væk Tigeren. (Borgen 1998) og Helbredelse af Traumer. (Borgen 2006).

Peter Levine udviklede metoden bl.a. ud fra iagttagelse af dyrs instinktive måde at frigøre sig fra den overvældende energi, der ophobes i kroppen i livsfarlige situationer.

Vi mennesker besidder de samme naturlige instinkter, som kan anvendes til at hele eftervirkningerne af chok og traumer.

Jeg er på efteruddannelse i SE-metoden siden 2007 og arbejder stadig med formidlingsopgaven.

Under vores ophold deltog jeg i Jenleselskabets generalforsamling og vi fik en særdeles kompetent og grundig rundvisning på Jenle af foreningens formand Henning Linderoth.

Vi siger tusinde tak for gæstfriheden og har booket os ind næste år i uge 17.

Der mangler ikke opgaver der kan arbejdes med i roen på Jenle i de smukke stuer og omgivelser.

Dorthe Mejlhede
aut. psykolog
Saltum, 20.6-08


Uddrag af Jenle-dagbog - okt. 2008


11. oktober:
Solen går ned ved 19-tiden på denne tid af året. Vi ankom kl. ca. 19.15 og var glade for det automatiske lys udenfor. Traskede lige over græsplænen igennem de nedfaldne blade med bagagen.
Det spændende øjeblik: Hvordan er her? I sommer var vi bare begejstrede museumsgæster, nu skal vi bo her en uge.
Der lugter lidt af sommerhus, mens vi går rundt og tænder lys: hyggeligt køkken med skabe og vinduer i Nanna Aakjærs grønne farve – det gamle komfur står der endnu.
Nej, der hænger en reproduktion af Vermeers maleri af køkkenpigen, der hælder mælk op, godt varsel for mit arbejde, da billedet er med i mit projekt. Videre til arbejdsrummet: dejlige borde, vi vælger os hver en plads, godt, der er en musikafspiller, den får jeg brug for.
Stuen: Lad os vente med at tænde lyset, for månen oplyser et træ, en flagstang og se der: fjorden – med svag sølvglans.
Vi siger ikke noget, lytter bare til stilheden…

12. oktober:
Søndag morgen, sol og stille. Lagde bøger og musik frem på arbejdsbordet. Kastanietræet med bladene i mange farver – hvorfor glemte jeg fotografiapparatet?
I dag skal vi indtage haven. Mon der kommer turister?
(Senere) Vi gik en tur rundt i haven og ned til graven. Leif bemærkede, at man kan se Jenle fra gravstedet. Vi mindedes bekendte, der købte et gravsted, så de kunne ”se hjem til gården”.
Fandt heldigvis 2 butikker åbne: bager og købmand i Jebjerg. Koger oksebryst med grøntsager, passer godt til det gamle køkken. Vi befinder os godt!

13. oktober:
Vi vågnede til gråvejr, så det var en god dag at påbegynde arbejdet. Jeg har udarbejdet et manuskript til et teaterprojekt for 3- 5årige børnehavebørn som led i et kulturelt tiltag, Sund Sans, der kører i 14 kommuner. I Guldborgsund, hvor jeg bor, er museum, bibliotek, musikskole, billedskole og egnsteater involveret i projektet. Manuskriptet ”Eventyr på Slottet” er medspilsteater og skal spilles af mig selv og en lærer på musikskolen. Det skal tilføjes, at jeg er skuespiller og har arbejdet som sådan i ca. 30 år, heraf de 25 i Masken, egnsteater i Nykøbing F. Jeg kommer også til at fungere som instruktør på dette projekt og skal på denne tur finde musik til forestillingen, der handler om Dronning Sophie og hendes musiker/nar, som børnene får lov at besøge på Nykøbing Slot efter at være hoppet tilbage til 1623.
Børnene skal være med til at danse en enkel dans til rigtig renæssancemusik, så nu er opgaven at finde en dans i et fornuftigt tempo og en passende varighed blandt de medbragte cd’er. Og så skal jeg begynde at lære teksten udenad. Hvilket jeg fik startet på i dag på en tur til fjorden.

14. oktober:
Denne gang kom vi ad bagvejen ind til Mindestuerne: gennem bryggerset med den store gruekedel, hvor der har været kogt medisterpølse til Jenlefesterne! Vi har ”besøgt” familien Ancher og hr. og fru Drachmann i Skagen, Johs. Buchholtz og fru Olga i Struer samt Johannes Larsen og fru Alhed i Kerteminde. Og vi ”besøgte” da også Jeppe og Nanna Aakjær i sommer, men ½ time er jo alt for lidt!

Det var dejligt at kunne nå at se på bogryggene og alle billederne på væggene – man vil gerne snuse hele atmosfæren ind – Alle Jeppes digterforbilleder i arbejdsværelset – jeg mangler bare lige at Jeppe selv sidder ved skrivebordet, men han er jo nok bare lige gået ned i haven…
Fruens mange billedskærer-arbejder er imponerende og smukke – og giver dette hjem dets særpræg og personlighed – Tænker lige lidt over, at den kvindelige kunstner her i huset har sit værktøj i et hjørne af stuen, mens herren kan brede sig i det store digterrum ovenpå…
Hjertelig tak til Henning Linderoth for en dejlig lang og spændende rundvisning –

15. oktober
Leif og jeg kom til at tale om, hvordan vi hver især havde stiftet bekendtskab med Jeppe Aakjær. ”Da lampen tændtes” kunne vi begge mindes som pensum i skolen – og Leif havde endda hørt denne historie læst op af en ung skuespiller, der kom til Bryggervangens Skole på cykel. Han hed Ove Sprogøe…
Jeg mindedes morgensangen på Ingrid Jespersens Skole med hr. Savery ved klaveret.
”Som dybest brønd” var en af hans favoritter, den var lidt svær at forstå for små børn, men vores klasselærerinde fru Landt forklarede vendinger som ”du puslingland, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge”. Jeg husker, at sproget føltes godt og stærkt i munden, men som så mange andre børn foretrak jeg ”Ole sad på en knold” og især ”Jeg er havren”, om vinteren ”Spurven sidder stum” og ikke mindst ”Sneflokke kommer vrimlende”, der er så sjov at synge.
Fik danset rundt til renæssancemusikken her til aften og har valgt en allemande og tripla fra 1625 til forestillingen. Og pønser på at skrive slutningen om…har fået en god idé.

16. oktober
Tur til Vorupør, hvor vi besøgte forfatteren Knud Sørensen i hans sommerhus. Leif kender Knud S. fra Forfatterforeningens seniorgruppe og han ved en masse om alle digterne i Limfjordsområdet. Fiskefrikadellerne var lune og snapsen havde trukket på hyldeblomst! Øllet fra Thisted og lavet på porse – ah! Flot dag trods hagl og regn!

3 17. oktober
Solskinsdag! Kunne sidde på en bænk med et tæppe om og lære mere tekst. Men fjorden dernede trækker – se vandet og de drivende skyer, se alle de nedfaldne blade, der har lagt sig til rette på bordene i Nordhaven –
Lyde: spurvene, der småskændes i tagrenden – lidt vind i træerne -

Vi skal herfra i morgen allerede – er lige faldet så godt til –

Kæreste Jenle – vil savne dig – Håber på et gensyn – med lærkesang og rylefløjt?

Tak til Aakjærselskabet – vi tager styrkede herfra!

Mette Bentzen, skuespiller
Nykøbing F.