JENLE

Se foredrag på Foredrag
Dato:
21-11-2017

Uge nummerr:
47
Søg her!!


FORRIGE SIDE

FORSIDE


.




FOTOALBUM

LINK

SØG & SURF

KONTAKT

Oldtiden

Oldtid
Perioden 2800 til 2400 før Kristi fødsel er en periode i bondestenalderen, der betegnes enkeltgravskulturen. Som navnet antyder er perioden opkaldt efter tidens gravskik. De tidligere fællesgrave som f.eks. jættestuer er nu afløst af enkeltgrave, der er dækket af en lav høj. Disse uanselige høje har ofte været udsat for overpløjning, men i mindre intensivt dyrkede områder, eksempelvis heder, finder man dem stadigvæk. Højene kan ligge enkeltvis, men samler sig ofte i større eller mindre grupper. I adskillige tilfælde danner de en højrække over en længere strækning, hvor de måske har markeret et vejforløb. Det gælder f.eks. Dommerby hede umiddelbart syd for Skive, hvor man kan finde 25 gravhøje på et areal mellem vejen mod Vejle og vejen mod Fly.

Gravhøjene på Dommerby hede udgør en klynge af høje, der er en del af en 6 km lang række, som strækker sig fra Skives sydlige udkant til Tastum. Langt de fleste af højene er ret lave, fra 1 m til omkring 2,5 m. I grave fra enkeltgravskulturen er den døde ofte lagt i en trækiste. Mænd fik i reglen en stridsøkse eller flintøkse med i graven, mens kvinder gerne fik et lerkar og ravsmykker med som gravgaver. I børnegrave er der ofte små lerkar. I en afstand af godt 500 m fra højene har Skive Museum udgravet to små bopladser fra enkeltgravskulturen.

Hedeområdet har ikke kun skånet stenalderens gravhøje. Spor efter senere tiders agre har også fået lov til at ligge urørte. Hvis man fortsætter ca. 2,5 km ud ad Flyvej, fører en grusvej til højre. Efter ca. 700 m finder man fredede agre fra jernalderen i nærheden af 6 gravhøje. De fleste agre er rektangulære og indrammet af lave diger. På disse små marker, som ofte ikke er større end en parcelhusgrund, har befolkningen fra tidlig jernalder dyrket kornsorter som hvede og byg ved hjælp af den primitive plov, arden. Ca. 600 m vest for de nævnte jernaldermarker kan man drage sammenligning med middelalderens såkaldt højryggede agre. De forløber parallelt og er kun 12-14 m brede, men til gengæld mere end 200 m lange. Længden skyldes, at det var besværligt at vende med en tung hjulplov med flere heste forspændt.

Bondestenalderens gravhøje har fået lov til at ligge urørte i uopdyrkede områder, men de har også været i de områder, der nu er under plov. Det fik man et usædvanligt eksempel på i 1997, da Skive Museum udgravede en sløjfet gravhøj ved gården Strandet få hundrede meter vest for Hjarbæk Fjord. I alt blev der her fundet en snes grave, altså i realiteten en regulær gravplads. Så mange grave i forbindelse med en gravhøj er i sig selv ekstraordinært, men at der udelukkende synes at være tale om barnegrave, er noget specielt.

Gravhøjen har været bygget i to omgange. Første blev der anlagt en lav gravhøj på 9 m i diameter hen over en lille grav på 112 cm. Kun noget af tændernes hårde emalje var bevaret, men nok til at bestemme den dødes alder til 3-5 år. Ikke længe efter blev der gravet ned i højen og placeret en grav parallel med den første. Den tredje grav blev anbragt i højens udkant. Umiddelbart uden for højen blev der efterhånden anlagt fire små grave, der som afslutning blev dækket af en udvidelse af højen til en diameter på 16,5 m. Begravelserne fortsatte i den "nye" høj med en nye gravform, nemlig små stenkister, såkaldte hellekister. Begravelsesrækken blev afsluttet med en lille trækiste omgivet af støttesten samt en stenfri grav.

Ud fra kisternes størrelse anslås børnenes alder til at have været mellem et og ti år. Børnene kan næppe være døde på kort tid som følge af en epidemi eller en større ulykke. Dertil er udviklingen i gravtyperne for stor.

Begravelserne er snarere sket over to til tre generationer. I en moderne tid med meget opmærksomhed omkring børns forhold er det interessant, at børn allerede i stenalderen kunne have en social status, som ikke stod tilbage for de voksnes. Alene gravenes eksistens vidner om det, men også de mange gravgaver: 17 ravperler, 15 små lerbægre samt en lille flintøkse. I samme retning peger den omstændighed, at gravhøjens tilblivelse skyldes en barnegrav.

Ved udgravningens afslutning blev højen genopbygget til den formodede oprindelige størrelse. Blot 70 m vest for højen blev der undersøgt to hustomter fra samme tid som højen. Herfra er korn fra gulvene C 14-dateret til ca. 2350 før Kristus.