JENLE

STØT OS - BLIV MEDLEM AF DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB - TRYK HER
Dato:
09-09-2010

Uge nummer:
36
Søg her!!


FORRIGE SIDE

FORSIDE

JENLE

BESØG

ARRANGEMENTER

ÅRSTAL

FOTO-GOOGLE

FOREDRAG

SKOLETJENESTE

INFORMATION

e-BUTIK

FOTOALBUM

LINK

SØG & SURF

KONTAKT

2009 - Sigfred Pedersen aften

Fredag, d. 14. august 19:30 - 22:00

Sted: Laden.

Entré: 125,00 kr.

ALT UDSOLGT !!




Overskrift "NU GÅR VÅREN GENNEM NYHAVN"…..


…. og i den anledning (ligemeget hvad tid på året det i øvrigt er!) tager Peter Abrahamsen, Janne Lærkedal, Bente Kure, Leif Ernstsen og Troben Kjær én af vore kendte og elskede digtere under kærlig behandling. Det er selvfølgelig Sigfred Pedersen, der er tale om.

Fynbo'en, hvis sange om nogen, er synonyme med Nyhavn og miljøet deromkring, og som kunne få kobbermønterne til at springe om ørerne på enhver gårdsanger - dengang de fandtes. Men han var jo også fynbo'en, der aldrig glemte hvor han kom fra, og som har skrevet og tænkt mangt og meget, som ikke alt sammen står på første side i Lystige viser, men som bestemt ikke er mindre interessant af den grund!

Når ovennævnte hold af kompetente musikere, sangere og scenekunstnere leverer en Sigfred Pedersen-aften, kan man være vis på at få lidt af det hele - både det, man kender og et indblik ind i de mere ukendte sider af Sigfred Pedersens univers. Og ikke mindst får man også muligheden for selv at synge med ind imellem - alt andet ville jo ikke være i Sigfred's ånd!

Så kom og få sendt "solens gule unger i hver skimlet regnvejrspyt" lige ind i hjertet, og vær med til at fejre foråret hele året rundt på ægte Sigfred-manér - for det skal de gode spillefolk og troubadourer nok sørge for at det bliver.

Alle fem har i mange år beskæftiget sig med Sigfred Pedersens sange, og alle medvirker de på den anmelderroste CD "Nu går våren gennem Nyhavn", som Exlibris udgav i anledningen af Sigfred Pedersens 100 års fødselsdag i 2003.

Se de optrædendes hjemmesider:

Relevante hjemmesider:

Peter Abrahamsen

Bente & Leif

Torben Kjær




DMI - vejrudsigten over Jenle
Webstedet ejes af Aakjærselskabet - Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev, - CVR. 11030491
Bestil rundvisning, smørrebrød ol. for selskaber samt skoler - helst på hjemmesiden her Eller på 9757 4594 - eller telefonsvarer